6 ting du kan gøre for at undgå køresyge
Frygten for, at børn bliver køresyge, er ofte årsagen til, at forældre skifter til fremadvendte autostole, selvom bagudvendte autostole har vist sig at være op til 5 gange sikrere. Køresyge er imidlertid en sensorisk konflikt mellem balanceorganerne og øjnene. Nogle undersøgelser tyder på, at visse personer er mere tilbøjelige til at blive køresyge. Børn kan altså blive køresyge, uanset hvilken vej de vender i bilen.
Axkids 6-trins guide til at sikre dit barns velbefindende
1. Søvn
Kvalme kan mindskes, hvis dit barn ligger i en tilbagelænet stilling, er afslappet og lukker øjnene. Søvn er ofte en hurtig måde at lindre symptomerne på, da barnet er mindre følsomt over for køretøjets bevægelser.
2. Tag pauser
Tag regelmæssige pauser for at strække benene og give dit barn mulighed for at få lidt frisk luft. Dette vil i høj grad hjælpe med at lindre ubehaget.
3. Undgå store måltider
Før og under rejsen bør du undgå at spise store måltider. Det er bedre at spise og drikke mindre mængder oftere. Drik vand og vælg lette, letfordøjelige fødevarer!
4. Temperaturer
Sørg for god ventilation. I bilen skal du sørge for, at airconditionanlægget er tændt på varme dage. Rul vinduet ned, hvis du har brug for mere frisk luft. Fjern voluminøst, varmt tøj!
5. Kør jævnt
Undgå pludselige hastighedsændringer, brat opbremsning eller skarpe sving.
6. Undgå at kigge nedad
Hvis dit barn lider af køresyge, kan det forværre symptomerne at læse en bog eller se på en iPad. Opfordr barnet til at kigge ud af vinduet og fokusere på genstande, der er længere væk fra bilen. Hvis dit barn sidder i en bagudvendt autostol, kan du overveje at montere et spejl, så barnet også kan fokusere på horisonten foran bilen.
Du har sikkert selv oplevet køresyge, når du har rejst i bil. Dette ubehag, også kendt som transportsyge, er kendetegnet ved symptomer som kvalme, opkast, bleghed, svedtendens, sløvhed og vedvarende træthed. Men hvorfor bliver vi transportsyge i bilen? For at opretholde en fornemmelse af position indsamler hjernen løbende information. Vores øjne giver visuelle signaler om bevægelse, mens det vestibulære apparat i det indre øre kommunikerer rumlig orientering. Transportsyge i en bil opstår som følge af en uoverensstemmelse mellem disse signaler: mens vores øjne opfatter bevægelse, registrerer det indre øre ingen. Når hjernen modtager modstridende signaler, fører det ofte til udvikling af symptomer på transportsyge (Zhang, Wang, Qi, Pan, Li & Cai, 2016).
Ifølge Jelte Bos (2017), ekspert i perceptuelle og kognitive systemer hos TNO (den hollandske organisation for anvendt videnskabelig forskning), oplever babyer ikke køresyge, før de begynder at stå op og fuldt ud anvender deres bevægelseskontrolmekanisme. Når børn vokser, har køresyge tendens til at blive værre og når sit højdepunkt mellem 2 og 10 år. Derudover varierer den individuelle modtagelighed for køresyge meget, med en genetisk disposition, som er bemærket af Zhang et al. (2016). Hvis dit barn er genetisk disponeret for køresyge, kan det derfor forekomme uanset rejseretningen.
Derudover argumenterer Bos (2017) for, at “hvis alle ulemper har deres fordele, vil fordelen ved transportsyge sandsynligvis fremme tilpasning eller tilvænning.” Spædbørn rejser typisk i en “bagudvendt” position, så det bør ikke være noget problem at opretholde denne retning. For at illustrere dette koncept yderligere kan man se på “fænomenet med den ødelagte rulletrappe”. Når rulletrapper ikke fungerer, oplever mange mennesker en usædvanlig fornemmelse, når de træder på dem, der næsten ligner et tab af balance eller svimmelhed. Undersøgelser har vist, at selvom man er klar over, at rulletrappen ikke fungerer, har man en tendens til at træde op på den i unødvendigt tempo, som om den var i drift. Denne adfærd skyldes, at hjernen stoler på tidligere erfaringer, hvor rulletrappen var i bevægelse (Reynold & Brostein, 2003).
Endelig er køresyge et komplekst problem. Det er en naturlig reaktion på en unaturlig stimulus, som ikke kan helbredes som sådan. Men vi kan forsøge at lindre symptomerne. Derfor, hvis dit barn lider af køresyge, skal du sørge for, at rejsen ikke kun er så sikker som muligt, men også så behagelig som muligt.
Referencer:
- Bos, J.E. (2015). Less sickness with more motion and/or mental distraction. Journal of Vestibular Research, Vol. 25, nº1, pp.23-33.
- Bos, J.E. (2017). Motion Perception and Sickness, Eye Movements and Human Performance. Recuperado de http://www.jeltebos.info/perception_sickness.htm
- Reynold, R.F. and Brostein, A.M. (2003). The broken escalator phenomenon. Aftereffect on walking onto a moving platform. Experimental Brain Research. August 2003, Vol. 151, Issue 3, pp 301-308.
- Zhang, L., Wang, J., Qi, R., Pan, L., Li, M. and Cai, Y. (2016). Motion sickness: Current Knowledge and Recent Advance. CNS Neuroscience & Therapeutics, 22(1), pp. 15-24.
Læs mere om børnesikkerhed i bilen:
The reason why your child should travel rear-facing until 6 years old!
